Da jeg studerede tegnsprog i et år, og skulle lære om døves kultur, læste jeg en masse beretninger fra døve om deres oplevelser af både undertrykkelse, misforståelser og meget andet. Jeg kan huske, at jeg lige efter universitetet ikke synes, at det var noget specielt godt kildemateriale, fordi det på ingen måde var objektivt. Men på den anden side var det, jeg havde brug for, måske ikke en blød middelvej, men netop en masse eksempler på, hvordan døve oplevede verden og de pro

Jeg er plotter/outliner, hvilket betyder, at jeg planlægger alt, hvad jeg vil skrive, inden jeg skriver det. I den anden ende af spektret er discovery writer/pantser (writing by the seat of your pants). Mange ligger i midten og planlægger noget, men skriver sig frem uden vejkort til resten. Man skulle måske tro, at når jeg har kogt suppe på min historie inde i hovedet i ti år, så burde min bog være klar til bare at blive skrevet ud på papir, og sådan føles det også somme tide