top of page
Check back soon
Once posts are published, you’ll see them here.

Mænd mænd mænd

NORMALEN = HVID, CICKØNNET, HETEROSEXUEL, IKKE HANDICAPET MAND

Jeg havde lyst til at skrive om to drenge, lige fra jeg først fik ideen til min fantasy seire. Dengang var det ikke, fordi jeg var opmærksom på skævvridningen i repræsentationen af LGBTQ folk i medierne. Det blev jeg først klar over godt 10 år senere, da vi nærmede os de sidste sæsoner af Sherlock. Nu er jeg nok tilbøjelig til at inkludere statistisk flere LGBTQ karakterer, end der nok ville være normalen i mit fantasyunivers... men det er min verden, så jeg kan jo selv vælge procentdelen.

Men selvom min forkærlighed for slash fanfiction gjorde, at jeg valgte at skrive om to hovedkarakterer, der er henholdsvis bi- og homoseksuel, og det er en fin modvægt til den heteronormative overflod på markedet - så har jeg opdaget en kæmpe fadæse.

Jeg må med skam melde, at udover de to hovedkarakterer, som var nødt til at være mænd, hvis jeg ville skrive slash, er nærmest ALLE andre karakterer i mine historier også mænd. Jeg har bare per automatik sat en mand ind i næsten alle roller.

EN FEMINIST DER IKKE BESTÅR BECHDEL TESTEN >.<*

Nogle personer kan jeg nå at ændre kønnet på, andre er det for sent med, fordi jeg allerede har udgivet noveller med dem, eller jeg har planlagt specifikke mande-relaterede konflikter for dem. Jeg havde ellers en mega badass mentor-figur, som dukker op i bog 3, som jeg nu ville ønske, jeg kunne lave om til en kvinde. Der er ingen speciel grund til, at det skulle være en mand. I hans kultur ville det endda være helt normalt, at kvinderne var super dygtige krigere. Men Ztridz er en mand, for han er allerede udgivet i antologien Mørke Guders Templer, så det kan jeg ikke ændre nu (men hans rival, som jeg uden nærmere eftertanke havde casted som en mand, bliver en kvinde!). Alle vagter og soldater i det ene af bøgernes slotte er alle sammen mænd, fordi jeg ikke tænkte mig om, og det kan heller ikke ændres, for det er udgivet i Flugten fra Ildvæveren.

Jeg skammer mig lidt over, at min autopilot-hjerne bare har taget mænd og plottet ind i alle roller. Jeg er ikke sikker på, at min første bog består Bechdel testen, hvor to navngivne kvinder snakker sammen om noget andet end en mand.

Under retterunderne klippede jeg 20-25% for at komme fra cirka 800 sider ned til 600. Så alle unødvendige samtaler har fået saksen. Jeg har et stramt 3. pers. perspektiv fra mine to mandlige hovedpersoner på skift, så det er ikke så ofte, de har mulighed for at bare observere navngivne kvinder, der taler om andet end dem.

En god skriveregel siger, at man skal klippe alt ud, der ikke er relevant for plot, karakter-udvikling eller stemning/setting. Derfor prøver jeg at få ALT til at handle om hovedpersonerne... og de er jo så begge to mænd.

Det hele bliver kun værre af, at min første bog foregår i et middelalderligt samfund med en ret patriarkalsk styreform, så her er der ikke mange vigtige poster, kvinderne realistisk set kan bestride. Jeg har faktisk ændret ærkebiskoppen til at være en kvinde, for i mit univers tillader religionen mænd og kvinder at være præster. Men karakteren bliver aldrig omtalt som "hun" kun som "ærkebiskoppen", og jeg ville være nødt til at tilføje unødigt stof, for at vise, at det er en kvinde, og jeg mente at plottet og flowed var vigtigere end min feministiske agenda. Jeg tror, de fleste automatisk vil tro, at det er en mand, når de læser: "Ærkebiskoppen trådte op på scenen."

Men jeg lover at i bog 2, når jeg skal ud til andre kulturer, vil der være lige så mange kvinder som mænd, der er kroværter, ejer fiskebåde og er dusørjægere og officerer i hæren.

På mine gamle femi-nazi-dage bliver jeg mere og mere opmærksom på, at vi, der skriver bøger, film og TV har et stort ansvar. Vi influerer alles autopilot, så vi må bestræbe os på, at den bliver mere minded på ligestilling og åbne for diversitet. Det gælder i forhold til racisme, LGBTQ, forholdet mellem mænd og kvinder osv.

Hvis vores børn bliver ved med primært at se film om mænd, der tager på alle mulige eventyr og er lidt sexistiske på vejen, og det griner man bare af, som om det er OK, og som belønnes med en præmie i form af en kæreste - så bliver børnenes autopilot indstillet derefter. Det gælder både drenge og piger. De vil tænke: "Sådan er det jo, det har jeg set i alle de historier, jeg kender."

Hvis børn, når der endelig er en film med en kvinde i hovedrollen, udelukkende ser unge urealistisk slanke, sexede kvinder, der kun har ét eventyr, og det er at finde en mand, så bliver både drenge og pigers hjerner indstillet til, at det er den historie, der er i livet for kvinder.

  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

"Just be yourself. Let people see the real, imperfect, flawed, quirky, weird, beautiful, magical person that you are." Mandy Hale

Forfatterblog om skrivning og illustration. Forvent indlæg om de ting, jeg er ved at skrive i serien "A Straight Fairy Tale", gode råd til skriveprocessen, overspringshandlings-tegninger, genrediskussioner og hvad jeg nu ellers finder på.

Hvis du vil vide mere om, hvad jeg skriver, tegner, maler, og hvad jeg holder foredrag om, kan du lære mere om mig fra forsiden.

Følg mig
Søg via Tags
Arkiv
Aktuelle indlæg
Seneste opslag
bottom of page