Min geniale nytænkning var kliché

INTET NYT UNDER SOLEN

Det er til at blive helt deprimeret af, når man går ind på TVtropes og ser, at ALT man nogensinde kunne finde på at skrive, allerede er lavet tusind gange før. Jeg kommer til at lave en del blog posts om de tropes og klichéer, jeg har med i mine bøger, men som jeg prøver at tviste.

Nogle af de ting, jeg fandt på til min fantasyserie, var fortælletekniske kneb som overhovedet ikke var banebrydende, men som jeg bare ikke havde læst nok til at genkende som ofte brugt praksis.

Jeg tænkte for eksempel at min historie skulle have et klimaks, og så troede man at bogen var slut, med så kom der lige et ekstra klimaks oveni! Det er så overhovedet ikke originalt.

Men jeg tænker, at det er ok at genbruge fortællestrukturer, fordi de fleste af os har nogle forventninger til hvad en rigtig historie er, og de skal opfyldes. Folk vil finde det mere problematisk, hvis jeg laver en historie uden midte, end at jeg laver en midte, de synes de har set før.

Det er dog gået op for mig, at de ting jeg har planlagt for min serie BÅDE har masser af tropes, OG har problematiske underliggende budskaber, som jeg føler, det er mit ansvar at gøre noget ved.

Her er linket til siden TVtropes - gå ind på eget ansvar, for man kan hurtigt miste modet pga. som forfatter:

http://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/Tropes

BOY MEETS GIRL - BOY MEETS BOY

Jeg troede oprindelig at jeg ville være i rimelig sikkerhed fra beskyldninger om uoriginalitet, fordi jeg allerede i starten af 0'erne begyndte at planlægge min fantasy serie A STRAIGHT FAIRYTALE med et adventure plot og en underliggende romance, fordi romancen var mellem en bøsse og en biseksuel, og det var stadig ikke særlig mainstream den gang... det er det stadig ikke - i hvert fald ikke for en series hovedkarakterer. Jeg havde håbet, at serien Sherlock ville have bragt boy meets boy ind i main stream tv, men sådan skulle det så ikke være.

Men selvom min bromance, der forhåbentlig bliver til en romance, er lidt anderledes end i de fleste andre historier, ændrer det ikke på, at jeg pløjer mine hovedpersoner igennem utallige tropes. De er ikke altid twistet nok, bare fordi kønnene er anderledes end de plejer at være. Og hvis det er tropes, jeg har skrevet på autopilot uden at overveje, om de har dårlige underliggende budskaber, er jeg stadig nødt til at gå ind og ændre dem ekstra meget.

Vi har set mange "skøn-jomfurer i nød" der skal reddes af "prinsen på den hvide hest". Det er en historie jeg er flasket op med, derfor tænker min hjerne: "Det er en god ide! Skriv det!" Men når jeg så tænker over det, er jeg ikke sikker på, at jeg vil sende min læser det budskab, at det er i orden at have én helt der skal ud og redde en passiv elsker, der bare venter i sit tårn. Det giver ikke et særlig ligeværdigt forhold, og jeg synes, at der er andre og bedre måder at motivere ens hovedpersoner til handling, end at kidnappe deres kærester. For hvis kæresten KUN er der for at blive bortført, så helten kan få fingeren ud, så er denne kæreste en endimensionel papfigur.

DAMSEL IN DISTRESS - DUDE IN DISTRESS

Jeg er 100% skyldig i oprindeligt at have planlagt følgende: Den ene hovedperson bliver bortført af sin sindssyge ex-kæreste, og den anden hovedperson må ride efter dem og redde sin ven... imens vennen bare ligger og venter på, at nogen kommer og hjælper.

Det gik op for mig at selvom "dude in distress" stadig var et tvist på "damsel in distress" så ændrede det ikke på, at selve dynamikken i et forhold mellem "ridderen" og "ungmøen" var uligevægtigt. Så jeg måtte ind og tilføje en masse aktivt, som min "dude in distress" kunne foretage sig, og finde en måde han kunne bekæmpe nogle skurke under sit fangenskab.

Jeg har også det klassiske trekantsdrama. Og selvom det selvgølgelig er lidt anderledes end det mest normale med en pige der skal vælge mellem to drenge, som i Twilight med Bella der står mellem team Edward og Team Jacob, så skår det mig at jeg nek bare har taget det med i mine planer, fordi min autopilothjerne mente at sådan et SKAL der være.

Men skal der nu det? Nu er det så et drama med en biseksuel fyr der skal vælge mellem hans homoseksuelle ven eller heteroseksuelle veninde, men hele min bog to kommer til at inddrage et dominerende trekantsdrama mellem tre fyre, og jeg er stadig ikke sikker på at det er nok bare at have andre køn end vi er vandt til. Måske burde man udforske nogle andre muligheder end: will-they-wont-they? og love triangles.