Posts are coming soon
Stay tuned...

Jeg troede jeg var så smart


VÆR ORIGINAL

Et skrive-tip, jeg hører mange steder, er: LÆS! Læs en masse, især i den genre du skriver. Jeg følger overhovedet ikke dette råd, og jeg har megadårlig samvittighed. Hvordan skal man undgå at stjæle andres ideer, hvis man ikke holder øje med, hvad der allerede er på markedet? Hvordan skal man lære, hvad god story telling er uden at læse gode historier? Og dårlige historier, så man ved, hvad man skal undgå.

Et andet tip er, at når du brain stormer dit plot, dine karakterer, din premis og setting, så skal du ikke vælge de første 5-10 ideer, du får, for de kom sikkert til dig først, netop fordi det er de mest brugte ideer. Find på noget andet, som færre før dig har skrevet. Jeg er klar over, at nærmest ALT allerede er skrevet, så man vil nok få svært ved at lave noget, der er 100% originalt. Men mange af de historier, vi har hørt tusind gange, er også historier, vi godt kan lide, så det er OK at fortælle dem igen, men gerne på en ny måde.

GENBRUG UDEN AUTOPILOT

Film og bøger har bl.a. til formål at fungere som virkelighedsflugt og wish fulfillment. Derfor synes jeg, det er helt i orden at genbruge gamle formler - men igen: Lav nogle twists, der tilføjer noget nyt, til det gamle og velkendte.

Men samtidig med, at jeg synes, det er OK at genbruge (og umuligt ikke at gøre det), mener jeg også, at alle der producerer historier har et ansvar for at overveje, hvilke ting der skal bevares, som de er, og hvilke der bør laves om.

Efter min mening er det vigtigt ikke at lade hjernen køre på autopilot, men overveje, om der er gamle elskede historier eller klichéer og tropes, der er decideret skadelige, og som vi skal stoppe med at producere uden kritik.

FIFTY SHADES OF SHIT

Fornylig diskuterede jeg med en af mine bedste veninder, om 'Fifty shades of grey' var en dårlig historie. Jeg måtte desværre give hende ret i, at man bør undersøge sagen, før man kritiserer noget, så jeg indvilligede i at læse de to første bøger, før jeg haglede dem ned. Jeg er næsten færdig med første bog, og vi er blevet enige om, at jeg ikke behøver læse resten.

Jeg blev bestyrket i min fordom og må sige, at der kun er kommet én positiv ting ud af, at jeg har læst i den første bog. Nemlig at jeg blev opmærksom på, hvor meget lort man kan komme til at lukke ud, hvis man ikke er forsigtig. For jeg tror ikke, at E. L. James vågnede en morgen og tænkte: "Når jeg skriver Twilight fanfiction i dag, vil jeg med vilje romantisere forhold, hvor den ene er stalker, kontrollerende, sygeligt jaloux, giver uønskede gaver, ikke respekterer den andens grænser og en række andre ting, der kendetegner usunde forhold." Jeg tro