Jeg troede jeg var så smart

VÆR ORIGINAL

Et skrive-tip, jeg hører mange steder, er: LÆS! Læs en masse, især i den genre du skriver. Jeg følger overhovedet ikke dette råd, og jeg har megadårlig samvittighed. Hvordan skal man undgå at stjæle andres ideer, hvis man ikke holder øje med, hvad der allerede er på markedet? Hvordan skal man lære, hvad god story telling er uden at læse gode historier? Og dårlige historier, så man ved, hvad man skal undgå.

Et andet tip er, at når du brain stormer dit plot, dine karakterer, din premis og setting, så skal du ikke vælge de første 5-10 ideer, du får, for de kom sikkert til dig først, netop fordi det er de mest brugte ideer. Find på noget andet, som færre før dig har skrevet. Jeg er klar over, at nærmest ALT allerede er skrevet, så man vil nok få svært ved at lave noget, der er 100% originalt. Men mange af de historier, vi har hørt tusind gange, er også historier, vi godt kan lide, så det er OK at fortælle dem igen, men gerne på en ny måde.

GENBRUG UDEN AUTOPILOT

Film og bøger har bl.a. til formål at fungere som virkelighedsflugt og wish fulfillment. Derfor synes jeg, det er helt i orden at genbruge gamle formler - men igen: Lav nogle twists, der tilføjer noget nyt, til det gamle og velkendte.

Men samtidig med, at jeg synes, det er OK at genbruge (og umuligt ikke at gøre det), mener jeg også, at alle der producerer historier har et ansvar for at overveje, hvilke ting der skal bevares, som de er, og hvilke der bør laves om.

Efter min mening er det vigtigt ikke at lade hjernen køre på autopilot, men overveje, om der er gamle elskede historier eller klichéer og tropes, der er decideret skadelige, og som vi skal stoppe med at producere uden kritik.

FIFTY SHADES OF SHIT

Fornylig diskuterede jeg med en af mine bedste veninder, om 'Fifty shades of grey' var en dårlig historie. Jeg måtte desværre give hende ret i, at man bør undersøge sagen, før man kritiserer noget, så jeg indvilligede i at læse de to første bøger, før jeg haglede dem ned. Jeg er næsten færdig med første bog, og vi er blevet enige om, at jeg ikke behøver læse resten.

Jeg blev bestyrket i min fordom og må sige, at der kun er kommet én positiv ting ud af, at jeg har læst i den første bog. Nemlig at jeg blev opmærksom på, hvor meget lort man kan komme til at lukke ud, hvis man ikke er forsigtig. For jeg tror ikke, at E. L. James vågnede en morgen og tænkte: "Når jeg skriver Twilight fanfiction i dag, vil jeg med vilje romantisere forhold, hvor den ene er stalker, kontrollerende, sygeligt jaloux, giver uønskede gaver, ikke respekterer den andens grænser og en række andre ting, der kendetegner usunde forhold." Jeg tror, hun har genskrevet en historie, som vi er blevet flasket op med i årevis, uden at tænke over, at den kunne være problematisk.

For at være helt klar i mælet er der efter min mening flere problemer med fifty shades. Ud over at det er meget lidt redigeret fanfiction af Twilight bøgerne - bøger som jeg også synes har dårlige budskaber til kvinder om, hvad en god kæreste kan være, og de problemer er naturligvis kommet med i fiktionen skrevet om de allerede problematiske karakterer - så er det også ret dårligt skrevet.

Der er så mange gentagelser og ens beskrivelser, at det er mig en gåde, at et forlag har ladet det slippe ud. Jeg mangler ca. 25 % af første bog, og jeg har allerede talt over 60 gange "holy crap / holy cow / holy shit / holy hell / holy Moses" og snart 30 gange hvor Anna bider sig i læben. E. L. James beskriver ting som "so ___" et utal af gange, og jeg kunne blive ved. Sprogvariation er ikke hendes stærke side. Men jeg synes, at romatiseringen af forhold med magtubalancer er værre end sproget. Og ingen af delene går jeg ud fra, hun har gjort med vilje.

Smag og behag er forskellig, og jeg kan sagtens se, hvorfor mange er tiltrukket af en kedelige ikke speciel attraktiv hovedperson, der kan få en rig, lækker kæreste, der vil gøre alt for hovedpersonen, uden at vedkommende skal røre en finger, men bare være sig selv lige så uimponerende som han/hun/midtimellem er. Den anden kan slet ikke modstå hovedpersonen.

VIRKELIGHEDSFLUGT TIL EN LIGE SÅ RINGE VIRKELIGHED?

Det er wish fulfillment, og ikke kun for folk med dårligt selvværd. Mange kan vel drømme om, at det var så nemt at få "den perfekte kæreste". Men så kommer diskussionen om den perfekte kæreste (som ikke findes) SKAL være lækker og rig. Og i særdeles hed om det er værd at tage alle de usunde ting med (stalker, control freak, ikke respektere grænser osv) bare fordi den. man er forelsket i, er lækker, rig og god i sengen (hvilket Anna i fifty shades sådan set ikke har en referenceramme for, da hun aldrig har knaldet med andre en Christian Grey).

Men jeg vil i hvert fald være meget påpasselig med at have tropet om "she can fix him" med i mine bøger.

Kvinder har i mange hundrede år i mange dele af verden ikke selv kunnet bestemme, hvem de blev gift med, og selv nu om dage kan man af forskellige årsager "havne sammen med" nogen, der har lige lovlig mange fejl i forhold til, hvad der er rimeligt. For ingen er perfekt, og det er ok at folk har fejl. (Og bøger ville være kedelige hvis de handlede om to perfekte mennesker der fandt sammen. Konflikt skal der til.)

I forhold til den historieske virkelighed er det ikke overraskende, at der er så mange historier, hvor kvinder trøstes med: "Måske har din mand nogle uheldige tendenser, men du kan fixe ham, og så bliver dit liv ikke et helvede."

Det er fint, hvis to parter i et forhold bringer det bedste frem i hinanden. Men hvis man står overfor et forhold, hvor den ene skal poste al deres energi for at den anden kan bruge det på at forbedre sig, så er det ikke ligeværdigt forhold, og så synes jeg at personen med issues, bør søge professionel hjælp, inden vedkommende kaster sig ud i flere forhold.

Jeg beder indtrængende alle forfattere: Skriv ikke flere "she can fix him" historier. Skriv om nogle mænd, der allerede er godt boyfriend material, som mændende kan bruge som rollemodeller. De skal ikke være perfekte, men heller ikke creeper stalkers med control issues. Og skriv om nogle kvinder, der ikke forelsker sig i røvhuller, men er bevidste om, hvilke kvaliteter de søger, og hvad de vil og ikke vil gå på kompromis med.

HVILKE TROPES ER OK?

De mange timers liv, jeg synes, jeg har spildt på fifty shades, har altså i det mindste fået mig til at blive endnu mere opmærksom på, at jeg i min egen skrivning er nødt til at være kritisk overfor min hjernes autopilot. Det gælder ikke kun ligestilling mellem mænd og kvinder, det er også på punkter som racisme, kulturel appropriation, LGBTQ emner og meget andet.

Jeg håber, at jeg i det mindste skriver bedre end E. L. James, også selvom jeg læser for lidt, og endnu kun har skrevet én bog og nogle noveller. Naturligvis bliver man bedre, jo mere man skriver, og derfor vil ens første værker sikkert altid have en del mangler. Jeg kommer til at lave tonsvis af fejl i mine bøger, og har allerede opdaget mange. Men jeg vil aktivt prøve at slå autopiloten fra, og få betalæsere fra forskellige grupper til at læse mine historier, inden jeg prøver at få dem udgivet, så jeg kan luge i de ting, jeg ikke selv er opmærksom på kan være skadelige.

Da jeg fandt på mit fantasy univers, troede jeg, at jeg var original... sikkert fordi jeg har læst så lidt. Jeg kasserede ikke mine første ideer, og derfor er der masser af tropes i min historie, som jeg nu har svært ved at ændre. MEN jeg vil prøve at give tingene et twist. Og de gamle formler, som, jeg synes, er skadelige, vil jeg sætte karaktererne til at tænke over og som et minimum selv erkende som problematiske.

"Ok, så du deltager i en turnering for at vinde prinsessen og det halve kongerige?"

"Ja, det er ligesom i de gamle historier."

"Du er med på at prinsessen ikke er et trofæ, ikke sandt? Hun er en person - ikke en ting, der kun eksisterer for at du kan få en 'lykkelig slutning' i dit personlige eventyr."

"Det ved jeg da godt."

"Jeg skulle bare lige være sikker."