May 24, 2018

March 16, 2018

February 7, 2017

Please reload

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Straigh baiting ^_^

January 1, 2017

Nu er der kun et par timer til, at Sherlock sæson 4 får premiere. Der er mange fra LBGT (LesbianBiGayTrans) communitiet, der forventer, at skaberne af serien fra starten har planlagt at lade John være biseksuel og Sherlock bøsse, og at de skal have hinanden i denne sæson.
Jeg er selv tilhænger af "the John-lock theory", som er konspirationsteorien om, at John-lock bliver en realitet. (du kan læse mere om hvordan man sammensætter navne på karakterer man "shipper" elelr vil gøre til et par i denne blog-post under "SLASH")


Det har været skabernes plan at lave et show, som mange ville elske, og først senere ville det blive afsløret, at det har været LBGT hele tiden.
Håbet er, at folk, som så har investeret 10 gange 90 minutter i at følge serien, vil fortsætte "selvom" de opdager, at det ikke er det heteronorme boy-meets-girl-show, de regnede med.

Jeg er spændt på, om folk bliver sure, når John og Sherlock kysser om et par uger i afsnittet THE FINAL PROBLEM (for det er jeg overbevist om, at de får hinanden pga. al den bi/homoseksuelle undertekst som er i showet.).

Jeg skriver jo selv på en roman med en "slow burning romance" mellem to fyre, en bi- og en homoseksuel, så jeg håber, at rigtig mange heteroseksuelle opdager, at tv, film og bøger kan have LBGT hovedpersoner, og være fedt "alligevel".

 

Jeg skriver ting i "", fordi det i 2017 efter min mening ikke BURDE være sådan, at man tænker: De er homoseksuelle, men de er rigtig flinke/opfører sig helt almindeligt osv. på trods af deres seksualitet. Bekendtskab med LBGT folk, film, bøger og TV bør ikke kræve forklaringer, undskyldninger, forudsætninger eller forsikringer, før man vil involvere sig.

Nå, men grunden til, at jeg skriver dette indlæg, er, fordi jeg deltog i en kommentartråd på youtube, hvor jeg for første gang opdagede ordet STRAIGHT BAITING. Og jeg var ved at dø af grin :D Det passede perfekt på Sherlock showet, hvis/når det viser sig, at John og Sherlock bliver kærester.

 

"Queer baitng" er et problem for LBGT communitiet. De vil gerne se sig selv repræsenteret i film, bøger og på TV ikke bare som stereotyper, men i veludbyggede personskildringer, i hovedroller og i meningsfyldte forhold med andre LBGT. Men ofte skabes karakterer som hinter mod, at der måske kunne komme noget queer action, men det bliver aldrig realiseret. På den måde lokkes LBGT folk til at se fx. serien Super Natuaral, men den tid de investerer belønnes aldrig med realiserede LBGT forhold i showet.

 

Ordet straight baiting betyder egentlig homoseksuelle, der lokker heteroseksuelle til at indgå i homoseksuelle forhold mod f.eks. forfremmelser, penge, gaver osv.    

 

Men i den diskussion, jeg deltog i, var pointen, at Sherlock serien har udgivet sig for at være et straight heteroseksuelt show, hvor Sherlock og John bare er venner som i næsten alle Sherlock Holmes adaptioner, men i virkeligheden er det bare for at lokke heteroseksuelle og heteronormative folk til at se showet, og så senere vil de opdage, at de har fået et godt forhold til et show, der faktisk har været queer fra starten, de heteronormative øjne har bare ikke opdaget alle de queer hints, som er plantet i hver episode.

 

Jeg synes, det var et skønt udtryk :)

Diskussionerne mellem de fans, der ønsker at John og Sherlock får hinanden, og dem der ønsker, at de skal forblive venner, går MEGET højt, og Sherlocks fan-community er ikke altid det venliste at bevæge sig ind i. Nogle elsker showet så meget på deres egen måde, at de ikke accepterer andre fortolkninger, og så starter mudderkastningen.

Jeg elsker showet, og jeg håber, at John og Sherlock får hinanden, og jeg håber VIRKELIG, at alle heteronormative seere om et par uger vil fortsætte med at se showet uden forbehold.

 

Jeg synes ikke, det bør gøre en forskel, om John og Sherlock deler seng, når de ikke lige løser mysterier, eller om de sover i hvert deres soveværelse.

 

Hvis du ønsker at se dybdegående analyser af alle queer symboler, gennemgang af queer undertekst i samtlige afsnit og den slags, så er der en youtubekanal dedikeret til dette.
Jeg er ikke enig i samtlige konklusioner i kanalens videoer, men i store træk er jeg helt med på vognen, og jeg har tilbragt mange nørdede timer med at fordybe mig i de mange queer hints, både dem, jeg selv havde opdaget, og dem der var gået min heteronormative næse forbi.

 

https://www.youtube.com/channel/UCKUQWjx8aGnCmXgfAlqiuMg

 

 

Please reload