May 24, 2018

March 16, 2018

February 7, 2017

Please reload

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Få læseren til at holde af din hovedperson

August 21, 2015

 

TRE DREJEKNAPPER

Jeg hører, som du måske har læst i andre indlæg, en podcast der hedder writing excuses. Den kan jeg varmt anbefale. I sæson 9 introducerer fantasyforfatteren Brandon Sanderson en måde at sikre sig, at læseren kan lide forfatterens hovedkarakter, eller en hvilkensomhelst anden karakter. 

 

Du har tre drejeknapper, du kan skrue op og ned for: SYMPATI, KOMPETENCE og PROAKTIVITET.

 

Du skal ikke skrue helt op for dem alle sammen, for så bliver din karakter kedelig. Jeg har aldrig gidet se eller læse Superman, fordi han kunne alt. Sherlock Holmes er i mine øjne mere interessant, for selvom han faktisk er ret usympatisk, er han så super dygtig, at jeg gerne vil læse om ham. Og så kan Watson, jo lide ham, så sympatiknappen er ikke helt i bud.

 

Det kan du høre om de tre knapper i sæson 9 episode 13, hvor ideen introduceres.

 

SYMPATI

Du kan høre episode 25 om sympatii her. 

Jeg havde straks sympati for Harry Potter, da jeg læste om ham i bog 1. Senere finder jeg ud af, at han både er handlekraftig og dygtig, og der skrues op for alle tre knapper, men i starten ved jeg kun, at han er en flink og rar dreng, trods en skrækkelig familie. En "under dog" vil du næsten altid få sympati for. 

 

I film kan du lynhurtigt se, hvem der er skurken, og hvem der er helten. Ser du en person sparke en hund, og en anden person klappe en hund/hjælpe en gammel dame over vejen/ae et barn over håret, så er det ikke svært at gætte, hvem du skal holde med. Her er det sympatiknappen, der er skruet op for.

 

Der er mange måder at vise, at din karakter er ympatisk. Lad ham gøre søde ting, lad andre sige noget pænt om ham, eller på anden måde vise, at de kan lide ham. Men du skal nok passe på ikke at vælge de mest cliché-agtige måder at gøre det på.

 

KOMPETENCE

Du kan høre episode 26 om kompetence her.

Selv hvis du aldrig har set en James Bond film, vil du i en hvilken som helst film i serien i første scene kunne gennemskue, at han er en cool fyr, som kan sit kram. Og så får du nok lyst til at se ham redde verden på ekspertvis.

Selv hvis din karakter er en sur mand, der sparker hunde og spytter på børn, kan han vinde vores hjerter, hvis han er pissedygtigt til at løse mysterier, og er den eneste, der kan opklare, hvem der skød Kennedy, eller er rigtig dygtig til et eller andet. Vi vil følge ham, for at se, hvordan han løser den opgave, kun han kan løse, fordi han er så pissedygtigt.

 

Og det behøver ikke være evner til at redde verden. Hvis din karakter kan et eller andet obskurt, som normalt ikke giver street credit, men det er vigtigt for at løse konflikten i netop din historie, så er det nok.

 

Jeg er døvepræst, og kan kun bruge tegnsprog sammen med en promille af befolkningen. Men tænk, hvis verdenssikkerheden afhang af at mundaflæse en terrorist! Sådan kan det også være spændende at læse om en nørd, der er vildt god til at spille magic, eller kan reparere computere eller male bygninger, hvis netop deres spidskompetence er vigtig i din historie.

 

Humor, tænker jeg, hører under kompetence. Hvis din karakter er god til at få os læsere eller andre karakterer i bogen til at grine, så kan vi godt lide ham. Hvis han kan svare igen og sige det, vi andre dødelige altid først kommer i tanker om, at vi skulle have sagt flere timer efter skænderiet er færdigt, så har han en atråværdig evne. 

 

PROAKTIVITET

Du kan høre episode 32 om proaktivitet her.

Det er den drejeknap, der gør, at vi ofte på en eller anden måde godt kan lide skurken. Selv hvis vi ikke har antydningen af sympati for skurken, så er han tit spændende, fordi han virkelig gør noget - og tit mere end helten i hvert fald i starten af historien.

 

(Og jeg vil personligt anbefale at give læseren en indblik i, hvorfor skurken er blevet ond. Voldemorts dårlige barndom undskylder ikke, at han vil udrydde alle Mugglere og leve evigt, men jeg forstår hans bevæggrunde... det dumme svin - men ja, det var bare en reminder om ikke at skrue sympati knappen helt i bund, selv ikke hos skurken.)

 

Ud over at 007 er dygtig, så er han jo også altid aktiv i de første scener, så der er allerede skruet godt op for to knapper.

Men se på Indiana Jones, han er ikke specielt kompetent i starten af "Jagten på den forsvundne skat", han løber bare for livet. Senere opdager vi, at han faktisk er en dygtig arkæolog, og i starten er hans ide med at udligne vægten for at få en figur i hænderne, jo også en god ide, den virker bare ikke, og han må løbe fra rullende kæmpesten, dukke sig for pile og trække sig op af huller, fordi han ikke kan springe langt nok.

 

Men pyt med den fejlslagne plan, vi er interesserede i at se, om vores aktive hovedperson slipper væk. Vi aner endnu ikke, om han er flink, og vi er i tvivl om, hvorvit han er dygtig, men løbe og undslippe dødsfælder - det kan han, og det vil vi gerne se ham lykkes med. 

 

Så leg med disse tre drejeknapper, pas på ikke at skrue alle knapper helt op alt for hurtigt, og vær opmærksom på, at hvis du skruer en af knapperne helt ned på nul, så skal der skrues mere op for en eller begge de andre knapper i fra starten.

 

Har du flere gode forslag til at få læserne til at elske fiktive personer, og få os til at identificere os med dem, og ønske at vi selv var dem, eller kunne hvad de kan - så skriv dem i kommentarfeltet.

 

Please reload