top of page
Check back soon
Once posts are published, you’ll see them here.

Ynglings slashable anime-serier - top 5.

BEGREBSAFKLARING

Til de ikke indviede: Anime er japanske tegnefilm. Og den subgenre, som jeg elsker, nemlig m/m slash (altså noget med en homoseksuel romance mellem to fyre), den hedder på japansk shounen ai eller yaoi, afhængig af hvor hardcore romancen er. Du kan læse mere om det i opslags-indlægget og i dette blogindlæg.

Hvis en serie (japansk eller ej) er "slashable" betyder det, at det er en serie, hvor du er "able to slash". Altså hvor karaktererne ikke nødvendigvis er homoseksuelle (faktisk er de det meget sjældent), men hvor du som crazy fangirl bare vælger at lade dem være et par i det alternative univers, der er inde i dit hovede. Det behøver altså ikke være yaoi eller shounen ai i forvejen, det kan du selv forvandle det til. (Igen, alle ord, du er i tvivl om, forklares i dette indlæg)

MIN TOP 5 AF SLASHABLE, SHOUNEN AI OG YAOI

Der er sindsygt mange gode anime serier, der er mere eller mindre slashy, uden vi piger behøver at anstrenge hjernen, og hvis du leder efter nogle stykker, så kan du jo tjekke denne liste:

De 5 animeserier jeg har slashed mest i mit sind er følgende, og jeg har ikke været en aktiv anime seer de seneste år, så jeg er sikkert gået glip af en masse saftigt:

1) SUKISHO, hvor der ret tydeligt er en vis kemi mellem mange af de mandlige karakterer.

https://en.wikipedia.org/wiki/Sukisho Den foregår på en high school, hvor Sora, som har hukommelsestab, skal dele værelse med Sunau, som har noget at gøre med hans mystiske fortid. De lader begge to til at have en form for personlighedsspaltning. Og da deres alter egoer er meget interesserede i hinanden, leder det tit til, at de vågner i kompromiterende situationer.

2) YAMI NO MATSUEI. Der er helt klart også noget mellem Tsuzuki og Hisoka.

Kort fortalt skal der holdes styr på en masse spøgelser, og så skal der gøres kål på skurken, der er meget åben omkring sin homoseksualitet og ikke lægger skjul på, at han gerne vil i bukserne på Tsuzuki (Hisoka har han allerede haft gang i - non-con - absolut ikke med Hisokas gode vilje.)

3) WEISS KREUZ - den gamle serie. Her er der ikke noget slash, og jeg ved godt, at det kun er inde i mit hovede... og i min fanfiction. Men det er altså bare fire dejlige lejemordere, som jeg næsten ikke kan lade være med at "shippe", for de burde totalt være i relationSHIPS efter min mening. (Du finder begrebsforklaringer her.)

Jeg har aldrig nået at se den nye serie Glühen, men den er sikkert også et kig værd, skriv i kommentarerne, hvis du har set den, og kan anbefale den.

4) LOVELESS. Ahhh! Ritsuka og Soubi skal SÅ meget have hinanden (i enden).

Det er en bedårende verden, hvor man har ører og hale indtil, man mister sin mødom/blir voksen, og meget mod mine fantasier har Ritsuka stadig sine ører i slutningen af serien, selvom Suobi forsøger, at snave ham i gulvet flere gange... eller, ja det er måske nok kun inde i mit hovede, men de kysser da!

5) D.N.ANGEL. En sød lille serie som jeg oprindelig forelskede mig i pga. tegnestilen, men som jeg hurtigt fik shippet, selvom hovedpersonerne er ret straight.

Daisuke og Satoshi har nogle øjeblikke sammen, som jeg ikke havde besvær med at omsætte til shounen ai. Den klassiske mund til mund metode efter drukneulykker slår aldrig fejl. Og hvis Dark og Daisuke rent fysisk kunne være sammen, så var de heller ikke en dårlig pairing.

Hvad er din ynglings yaoi/shounen ai/slashable anime eller manga serie?

  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

"Just be yourself. Let people see the real, imperfect, flawed, quirky, weird, beautiful, magical person that you are." Mandy Hale

Forfatterblog om skrivning og illustration. Forvent indlæg om de ting, jeg er ved at skrive i serien "A Straight Fairy Tale", gode råd til skriveprocessen, overspringshandlings-tegninger, genrediskussioner og hvad jeg nu ellers finder på.

Hvis du vil vide mere om, hvad jeg skriver, tegner, maler, og hvad jeg holder foredrag om, kan du lære mere om mig fra forsiden.

Følg mig
Søg via Tags
Arkiv
Aktuelle indlæg
Seneste opslag
bottom of page