May 24, 2018

March 16, 2018

February 7, 2017

Please reload

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Jeg er plotter, mine venner er pantsere.

August 10, 2015

 

NYTTIGE UDTRYK

Jeg skal måske lige forklare begreberne her. Jeg bruger mange engelske udtryk, fordi jeg har meget af min viden om skrivning fra engelske bøger og podcasts.

 

Der er ligesom en akse, som du ligger på, når du skriver. Enten ligger du i den ende, hvor du planlægger alt i forvejen. Så er du "PLOTTER" eller "OUTLINER". Men hvis du sidder yderst på stolekanten og skriver "from the edge of your pants" og finder på hen ad vejen, så er du "PANTSER" eller "DISCOVERY WRITER".

 

Og lige for en ordens skyld, kan jeg lige præcisere et ord, jeg ofte bruger: Point Of View karakter, ofte forkortet til: POV karakter. Det er, hvis man ikke bruger en alvidende fortæller, men ser historien fra en eller flere karakterers perspektiv. Den karakter, hvis synsvinkel, man følger, (og det kan jo så skifte fra kapitel til kapitel) er Point Of View karakteren. 

 

DER ER TRE MÅDER AT SLUTTE EN SCENE PÅ, INDTIL MAN NÅR KLIMAX

Jeg er selv hardcore plotter. Jeg planlægger hele min bog i forvejen. Laver fortegnelse over samtlige scener, jeg regner med skal være i bogen, hvor jeg ved, hvad Point Of View karakterens mål og motivation er, og hvad der kommer i vejen for ham, og hvordan scenen ender enten med:

1) JA, MEN

2) NEJ

eller 3) NEJ OG.

 

Altså som svar på spørgsmålet: fik karakteren, hvad han søgte?

1) JA, MEN noget andet gjorde, at vi ikke slutter bogen lige her, og han har stadig lang vej igen.

2) NEJ, det gjorde han ikke, han må prøve at opnå sine mål på en anden måde.

3) NEJ det lykkedes ham ikke OG der skete noget endnu mere forfærdeligt, så nu er det virkelig spændende, hvordan han skal nå at vinde, inden bogen slutter.

 

Jeg ved somme tider præcis, hvordan hele scenen skal forløbe, andre gange skriver jeg det frem, når jeg går i gang med scenen, men ved ca. hvor den skal ende, for at føre til næste scene.

 

Jeg føler ikke, at mit plotteri ødelægger den kreative proces eller gør skrivningen kedelig. Det er ofte, at mine karakterer fører mig andre steder hen end planlagt, eller de finder på noget meget federe, end det jeg oprindelige havde tænkt på, og så ændrer jeg naturligvis på plottet.

 

MERE REDIGERING FOR PANTSERE TROR JEG

De fleste af mine skrive-venner er pantsere eller discovery writers. Så de sætter sig bare og skriver løs, og ser hvad der sker. Alt i alt tror jeg, at det færdige produkt tager lige lang tid at lave, hvadenten du planlægger i forvejen, eller bare ser, hvad der sker. Men jeg tror, at jeg som plotter skal bruge mindre tid på redigering. For hvis du er pantser, skal du tilbage og plante ledetråde, omstrukturere for at holde god pacing og skrive scener om eller karakterer ud, når du er færdig med første udkast.

 

Der tror jeg, at jeg har mindre omskrivningsarbejde, fordi jeg planter de nødvendige ledetråde fra starten, ved hvornår jeg skal world builde, og hvornår der skal acion ind, for at holde pacing osv.

 

HOLLYWOOD-MODELLEN/ BERETTERMODELLEN

Det kan godt være lidt svært at bevare overblikket, så jeg har selv brugt Hollywood-modellen som vist også er kendt som berettermodellen. Ved at bruge sådan en model med et bestemt antal vendepunkter, mine karakterer skal igennem, sikrer jeg mig, at min historie hænger nogenlunde sammen. Jeg har selv strikket modellen på billedet i toppen sammen, efter at have læst om mange forskellige hollywoodmodel-udgaver.

 

Du skal selvfølgelig ikke føle dig slavebundet til sådan en model. Men det er en måde at fortælle historier på, som RIGTIG MANGE er vandt til. Derfor kan du føle sig rimelig sikker på, at en læser synes, du har lavet en fuldendt og færdig historie, hvis du kommer modellens forskellige vendepunkter igennem på nogenlunde de angivne tidspunkter. Og som pantser, kan du jo bare bruge modellen som tjekliste, når du er færdig med første udkast til din roman eller novelle.

 

VISUELT OVERBLIK

For at bevare overblikket i en ret lang roman (pt 650 sider) var det nødvendigt at inddrage noget vægplads i min stue, så jeg rent fysisk kunne hænge en stor visuel model op.

 

Det gjorde at jeg ikke glemte, hvor jeg var på vej hen i min historie, når jeg skrev de scener, der ikke var minutiøst planlagt, men bare havde en overskrift ala: "Få Gavin og Robin fra A til B uden at kede læseren ihjel - find på en god konflikt." Eller: "Skurken skal lægge hindringer i vejen, så Gavin og Robin går en omvej, der forsinker dem."

 

På min ynglings podcast og fantasy-skrive-hjemmeside kan du høre meget mere om gode skriveråd: www.writingexcuses.com

 

 

Please reload